TUE WEST- Frihed Til At Være En Fange (LP) (marbled guld/sort)

 25,00

Varenummer (SKU): TARGET2108LP3 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Marbled guld/sort vinyl LP. Limiteret til 100 eksemplarer.

Release: 1 Februar -2022

Den 5. november 2021 udkommer Tue West med sit første album i 5 år. I perioden siden sidste album, “Der er ingen der venter på os” (2016), har han udsendt en EP og en håndfuld singler. Et nummer som “Det Er Stadig Vores Stemmer”  fra det nye album er blevet spillet flittigt i radioen.

Udover det har arbejdet med forskellige sideprojekter og hans medvirken, som musiker og sanger, i C.V. Jørgensen Teaterkoncert fyldt hans kreative univers.

Albummets fundament er et produkt af en periode med fordybelse i el-guitaren og de første bærende sange “Frihed Til At Være En Fange” og “Livet Lige Ovenpå Os” blev skrevet i december 2019.

“Levede, Som Var Det Sidste Gang” og “Virkeligheden Fløj Forbi” meldte sig derefter på banen og samtidig kom klaver sangene “Stille Sten” og “Det er stadig vores stemmer.” De sidstnævnte fik deres plads som lydmæssige afstikkere, der også fik ham til at afskrive ideen om et mere stilrent album.

Efterfølgende dukkede sange fra både den fjerne og nære fortid op.

“Håb og Breve”. Om fascinationen af ødemarken, drømmen om at slå sig ned på en mennesketom slette.

“Kan Du Bære Mere På Dine Vægtløse Skuldre”. Mødet med et menneske, personificeret som tågen, der ikke kan tage noget med sig, forsvinder og sletter sine spor.

“Livet Lige Ovenpå Os” handler om isolation og mod på tilværelsen, trods modgang. “Frihed Til At Være En Fange”. Det paradoksale ved det gode parforhold. At man uanset hvad er fanget ind i hinanden og det smukke ved den selvvalgte afsoning.

Levede, som var det sidste gang” er skrevet efter en våd julefrokost med musikerkollegaer på landet og “Virkeligheden fløj forbi” beskriver tosomheden, verden udenfor og tankerne om det altid mulige opbrud.

“Stille Sten” er samværet rykket udenfor, hvor vi nægter at gå ind trods vind og vejr. Glæden ved at nyde i simple rammer i det bedste selskab.

“Det Er Stadig Vores Stemmer”. Et statement og et spørgsmål kastet ud, affødt af vores rejse i livet, møder, steder, tid. Lyset forude og mørket bag os.

Grundsporene blev indspillet i et sommerhus i Hundested i foråret 2020.

I September 2020 flyttede Tue West til Island af familiære årsager, fragtede sit studie derop og indspillede og færdiggjorde resten af albummet i en lejlighed på Framnesvegur i Reykjavik.

Med hjælpende hænder fra DK blev albummet færdigmixet kort før hjemrejsen i sommeren 2021.

Tracklisting:

1. Håb og Breve
2. Frihed Til At Være En Fange
3. Det Er Stadig Vores Stemmer
4. Stille Sten
5. Levede Som Var Det Sidste Gang
6. Kan Du Bære Mere På Dine Vægtløse Skuldre
7. Virkeligheden Fløj Forbi
8. Livet Lige Ovenpå Os

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “TUE WEST- Frihed Til At Være En Fange (LP) (marbled guld/sort)”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *